30. marts 2017
Den 30. marts havde vi et arrangement, hvor ca. 65 lokale gæster og husets beboere, havde besøg af HERREN OG FRUEN – et ægtepar fra Salling, som sang gode gamle danske sange og folkesange – flot flot korsang af begge, og dejligt akkompagneret af Herren selv på guitar.
Mens vi nød kaffen og hjemmebagen, underholdt een af Pallettens egne beboere – Jens Otto Nystryp – os “kongeligt” med sin beretning af modtagelsen af RIdderkorset.
Bagefter afsluttede Herren og Fruen med lidt flere sange, og både de og “vores lokale Ridder” modtog folkets hyldest efter endt dåd.